Psychologist Christoffer Kølgaard on AI, patient safety, and clinical judgment in the practice of the future
For many people, one of the most difficult steps in a treatment journey is not the treatment itself, but the very first step: making contact. In both psychological and psychiatric practice, clinicians repeatedly meet people who have considered seeking help for a long time - without acting on it.
This is precisely why psychologist Christoffer Kølgaard, founder of Den Krøllede Hjerne, has been among the early clinicians in Denmark to adopt AI as a supplement in his practice. Not to replace the clinical relationship, but to make the entry into treatment safer and more manageable.
"I saw a concrete opportunity for more people to take the initiative to start a dialogue with a psychologist. Many hesitate for years because it feels overwhelming," he explains.
AI as a Safe Entry Point - Not as a Therapist
Christoffer Kølgaard's approach to technology is clear and consistent: AI should not diagnose, treat, or interpret relationships. Its role is to support - particularly in the initial phase.
In his clinical day-to-day work, he experiences that AI-based conversations, such as Aisel Health, can help clients articulate their challenges before attending their first consultation.
"When people book an appointment, they often struggle to describe what they specifically want help with - and how it affects their everyday life. That's completely understandable," he says. "Here, the technology helps clients reach a clearer expectation alignment before the first meeting."
This provides a stronger starting point for the initial session and makes it possible to design a relevant treatment plan more quickly - both in psychological and psychiatric practice.
Earlier Contact Leads to Better Outcomes
One of the most significant effects Christoffer Kølgaard observes is that more people enter treatment earlier.
"Many have told me that they considered contacting a psychologist for years without doing anything about it. It felt too overwhelming," he says. "If you compare it to physical illness, it is much harder to treat once the fever has already passed 40 degrees."
When AI lowers the threshold for initial contact, it can influence prognosis, treatment duration, and the client's sense of hope.
Leading the Way - With Professional Calm
According to Christoffer Kølgaard, introducing new technology into clinical practice does not require technological enthusiasm, but professional reflection. He emphasises the importance of being aware of one's own confirmation bias.
"We know what we have - but we don't know what we'll get. I've experienced many times that by challenging this, I gain new and valuable insights," he says.
For him, the risk was limited: if the technology did not live up to expectations, it could simply be discontinued. The experience itself would still be valuable.
Where AI Stops - and Clinical Judgment Takes Over
Although Christoffer Kølgaard sees great potential in AI as a supplement, he is clear about its limits. The clinical relationship cannot be automated.
"To quote my colleague Oliver Rasmus Tonning: 'What has been broken in relationships must also be repaired in relationships - and that will never change,'" he says, emphasising that judgment, experience, and human connection are irreplaceable elements of treatment.
AI can create structure, overview, and a sense of safety - but it cannot replace the relational work that lies at the core of psychological treatment.
A Responsible Path Forward for Clinicians
Christoffer Kølgaard views AI as a tool that - when used responsibly - can strengthen the practice of the future. Not by pushing professional expertise aside, but by freeing up time and creating better conditions for clinical work.
"It's not about replacing professional judgment, but about using technology where it makes sense," he says.
For psychologists and psychiatrists in private practice, his experience points to a clear conclusion: AI can increase patient safety while also easing clinic operations - without compromising what matters most.
In Closing
AI is not a shortcut. But it can be a responsible door-opener - if clinicians themselves help shape how the technology is used.
Når teknologien sænker tærsklen – uden at tage over
Psykolog Christoffer Kølgaard om AI, tryghed og klinisk dømmekraft i fremtidens praksis
For mange mennesker er en af de sværeste skridt under et behandlingsforløb, ikke selve behandlingen, men det første skridt: at tage kontakt. I både psykologisk og psykiatrisk praksis møder man igen og igen mennesker, der har gået længe med overvejelser om at søge hjælp - uden at handle på det.
Netop derfor har psykolog Christoffer Kølgaard, indehaver af Den Krøllede Hjerne, som en af de tidlige klinikere i Danmark valgt at tage AI i brug som et supplement i sin praksis. Ikke for at erstatte den kliniske relation, men for at gøre indgangen til behandling mere tryg og overskuelig.
"Jeg så en konkret mulighed for, at flere ville tage initiativ til at indlede en dialog med en psykolog. Mange tøver i årevis, fordi det føles uoverskueligt," fortæller han.
AI som tryg indgang - ikke som behandler
Christoffer Kølgaards tilgang til teknologi er tydelig og konsekvent: AI skal ikke diagnosticere, behandle eller fortolke relationer. Dens rolle er at støtte – særligt i den indledende fase.
I hans kliniske hverdag oplever han, at AI-baserede samtaler, som Aisel, kan hjælpe klienter med at sætte ord på deres udfordringer, før de møder op til første konsultation.
"Når folk booker tid, har de ofte svært ved at beskrive, hvad de helt konkret gerne vil have hjælp til – og hvordan det påvirker deres hverdag. Det forstår jeg godt," siger han. "Her hjælper teknologien klienten til en klarere forventningsafstemning inden det første møde."
Det giver et bedre udgangspunkt for den første samtale og gør det muligt hurtigere at tilrettelægge et relevant behandlingsforløb - både i psykologisk og psykiatrisk praksis.
Tidligere kontakt giver bedre forløb
En af de væsentligste effekter, Christoffer Kølgaard ser, er, at flere kommer tidligere i kontakt med behandling.
"Mange har fortalt mig, at de i flere år havde overvejet at kontakte en psykolog uden at gøre noget ved det. Det virkede for overvældende," fortæller han. "Hvis man sammenligner med fysisk sygdom, er det meget sværere at behandle, hvis feberen først er kommet over 40 grader."
Når AI sænker tærsklen for den første kontakt, kan det have betydning for både prognose, behandlingslængde og oplevelsen af håb hos klienten.
At gå forrest – med faglig ro
At tage ny teknologi ind i en klinisk praksis kræver ifølge Christoffer Kølgaard ikke teknologibegejstring, men faglig refleksion. Han peger på vigtigheden af at være bevidst om sit eget bekræftelsesbias.
"Vi ved, hvad vi har - men vi ved ikke, hvad vi får. Jeg har oplevet flere gange, at når jeg udfordrer det, gør jeg mig nye og værdifulde erfaringer," siger han.
For ham var risikoen begrænset: Hvis teknologien ikke levede op til forventningerne, kunne den fravælges igen. Erfaringen ville man stadig stå tilbage med.
Hvor AI stopper – og klinisk dømmekraft tager over
Selvom Christoffer Kølgaard ser et stort potentiale i AI som supplement, er han tydelig omkring grænserne. Den kliniske relation kan ikke automatiseres.
"For nu at citere min kollega Oliver Tonning: "Det, der er gået i stykker i relationer, skal også repareres i relationer" Og det kommer aldrig til at blive anderledes" siger han og understreger, at dømmekraft, erfaring og menneskelig kontakt er uerstattelige elementer i behandling.
AI kan skabe struktur, overblik og tryghed - men den kan ikke erstatte det relationelle arbejde, som er kernen i den psykologiske behandling.
En ansvarlig vej frem for klinikere
Christoffer Kølgaard ser AI som et redskab, der - brugt ansvarligt - kan styrke fremtidens praksis. Ikke ved at skubbe fagligheden i baggrunden, men ved at frigive tid og skabe bedre rammer for det kliniske arbejde.
"Det handler ikke om at erstatte faglighed, men om at bruge teknologien der, hvor den giver mening," siger han.
For psykologer og psykiatere i privat praksis peger hans erfaringer på en klar pointe: AI kan øge patienters tryghed og samtidig lette driften i klinikken – uden at gå på kompromis med det, der betyder mest.
Afslutningsvist
AI er ikke en genvej. Men det kan være en ansvarlig døråbner – hvis klinikere selv er med til at forme, hvordan teknologien bruges.